[weglot_switcher]

Søe-Jensen & CO.

SINCE 1862

kulturarv historisk plade Amaliegade

I 1815 opførte grosserer Rønnerup et saltlager i Amaliegade 4 i København. Bygningen er i dag fredet.

I 2021 overtog Søe-Jensen & Co. lejemålet, der er ejet af Jeudan. Lokalerne var istandsat med flotte gulve med blødstrøgne munkesten, indbyggede skabe med radiatorskjulere, massive fyldningsdøre, originale flaskegrønne og oliemalede vinduesrammer samt en smuk hvid facade pudset op i juramørtel og diffusionsåben maling.

Men dørgrebene skulle også tilhøre stilperioden 1815-1840, og sammen med Jeudan A/S fandt Søe-Jensen & Co. en løsning, der tilhørte stilperioden fra Empire-tiden, som var en stilperiode under klassicismen (ca. 1815-1840). Valget faldt på vores Uffici dørgreb med langskilt fra Søe-Jensen & Co.

Uffici med langskilt

“Vi takker Jeudan mange gange for, at de kæler for detaljen , og at de var villige til at investere i dørgreb, der sætter prikken over i’ et og er med til at give bygningen dens statelige udseende, samtidig med at de bevarer den oprindelige stil, den fortjener,” – Christian Westergaard, administrerende direktør i Søe-Jensen & Co.

På toiletdøren i det gamle saltlager har Søe-Jensen & Co. bevaret et lille krydsgreb i bronze. “Det var så autentisk og smukt, at vi lod det være en del af den gamle historie om saltlageret i Amaliegade 4,” siger Christian Westergaard.

Søe-Jensen er Danmarks førende firma inden for klassiske messingbeslag og vi besidder meget viden om stil og de forskellige designperioder fra barok til funkis. Kontakt os når du starter dit projekt, vi hjælper gerne hele vejen igennem.

saltlager greb

Fredet eller bevaringsværdig?

Som ejer har du en særlig rolle. Du er med til at værne om den danske kulturarv, og du bidrager til, at fremtidige generationer kan få glæde af din bygning. Derfor har du også ansvar for at sikre, at den holdes i forsvarlig stand.

Er bygningen fredet eller bevaringsværdig? 

På hjemmesiden www.kulturarv.dk/fbb kan du slå en adresse op og se, om en bygning er fredet eller har en bevaringsværdi. Hvis en bygning er bevaringsværdig, vil det være den pågældende kommune, som skal kontaktes i tilfælde af forespørgsler eller ansøgninger om byggearbejder. Læs om at søge tilladelse til bygningsarbejde på din fredede bygning.

Bevaringsværdige bygninger 

Bevaringsværdige bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af regional eller lokal betydning, modsat de fredede bygninger, der har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning. 

Som ejer af en fredet bygning:

Har du ansvar for at holde bygningen i forsvarlig stand, herunder:

  • Overholde loven og indhente tilladelse til ombygninger
  • Sikre, at ændringer ikke skader bygningens kulturhistoriske værdi. 

Du må gerne foretage almindelig vedligeholdelse uden tilladelse. 

Du kan søge om Støtte til bygningsarbejder, der styrker fredningen. 

For mere information: Kontakt Slots- og Kulturstyrelsen.

 

HAR DU EN BOLIG, HVOR DU SKAL RESTAURERE DINE DØRE OG UDSKIFTE DINE DØRGREB 
KAN SØE-JENSEN & CO KAN VÆRE DIG BEHJÆLPELIGE MED FORSKELLIGE LØSNINGSFORSLAG!

What are you looking for?

Search through our assortment below